Natteravnene fejrer 10 års fødselsdag med RavneFest
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/11/natteravne_fest.jpg)
Haslev: Natteravnene holder d. 26. november RavneFest på SinCity for at marker at de har været 10 år i Haslev.
Rammerne er de samme som i 2009 hvor Natteravnene holdt en kæmpe succes af en fest for de 11-15 årige. Dengang dukkede der 275 op, som alle festede uden en dråbe alkohol på B&W, som det hed dengang.
Natteravnene er en frivillig organisation, bestående af ansvarlige voksne, med det formål at skabe større lokal tryghed. Foreningen blev oprettet i 2001 i Haslev, hvor Natteravnene siden har gået i Haslevs gader i aften- og natte-timerne. De sidste ca. 2 år er opbakningen til Natteravnene i Haslev steget i form af mange nye Natteravne, som bl.a. har gjort, at Natteravnene er på gaden 4 dage om ugen, mod 2 tidligere.
Natteravnene mener at have bevist at de unge kan holde gode fester uden alkohol, og vil gerne lave et alternativ. Natteravnene målsætning er at lave et arrangement der er trygt, uden alkohol og uden vold.
Prisen er 40 kr. for indgangen og der kan købes alkoholfrie drinks af de veloplagte Natteravne. Festen vil være røgfri og har man forladt festen kommer man ikke ind igen. Der vil blive tjekket med alkoholmeter i døren.
Natteravnene vil selvfølgelig være tilstede indenfor som udenfor, hvor der vil være et hold på gaden i forbindelse med festen.
Yderligere information kan findes på Facebook-gruppen: http://www.facebook.com/event.php?eid=239620179431746
Eller ved at kontakte Formand Dan Taxbøl på Telefon 28351817.
Kommentarer