Naturens dag på Feddet søndag

Faxe: Danmarks Naturfredningsforening inviterer alle der har lyst til Naturens Dag på Feddet søndag.
Søndag den 11. september 2016 fra klokken 11.00 til 14.00 inviterer Danmarks Naturfredningsforening til Naturens Dag på Feddet
Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at give oplevelser i naturen for både børn og voksne. I år går turen i Faxe Kommune til Feddet.
Ingen andre steder i det sydøstlige Sjælland kan man opleve så varieret et landskab og natur som på Præstø Fed. Området rummer landskabstyper som sandstrand, strandeng, skov og mark og ikke mindst et stort hedeområde – alt sammen samlet på et forholdsvis lille areal.
Der arrangeres fælleskørsel fra Haslev Kirkeplads klokken 10.15 og fra Kanten i Faxe klokken 10.30.
Turleder er Henrik Suadicani. Det anbefales at medbringe gode sko, madpakke og drikkevarer.
Kontakt Irene Rønnow, på telefon 30 70 06 08 eller e-mail: irener@nnow.dk og fortæl om I vil med, – og om I har ledige pladser i bilen eller ønsker plads i en bil.
Turen er gratis og alle er velkomne.
Mødestedet er Feddet Camping ved Receptionen (GPS: N 55 10.489 E 12 06.120)
Kommentarer