Haslev

Naturens dag ved Stevns Klint

Se billedserie

Bevægelse er temaet i år for Naturens Dag søndag d. 9. september. Bevæg dig og bliv bevæget af naturen, når vi vandrer og laver mindfulness i naturen ved Stevns Klint.

På turen vil du opleve fred og ro samt en samhørighed med naturen, når vi ser ud over havet, lytter til bølgernes brusen og glædes over fuglelivet langs klinten. Turen har fokus på, at du skal slappe af, lade op og komme hjem med ny energi og derfor sørger guiden for det meste.

Turen arrangeres af Klintetours, hvis guide; Anne Rosell Holt; viser vej, guider meditationer og medbringer frokost samt kaffe og kage til alle deltagere. Du skal blot møde op i fornuftigt tøj og nyde en dejlig søndag eftermiddag ved Stevns Klint.

Tid og sted
Vi mødes søndag d. 9. september, kl. 12 ved Rødvig Station, hvorefter vi tager bussen til Højerup. Vi går ca. 7 km på Trampestien langs Stevns Klint tilbage til Rødvig, hvor vi ankommer ca. 16.30.

Billet

Du tilmelder dig turen via Klintetours hjemmeside www.klintetours.dk. Prisen er 400 kr. for vandretur med guide samt sandwich, 1 flaske vand, the/kaffe og kage. Du betaler selv for transporten med bussen fra Rødvig til Højerup.

Om naturens dag

På Naturens Dag går Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet sammen med lokalforeninger, kommuner, naturvejledere, firmaer og mange andre om at åbne naturen op for børn og voksne.

Du kan læse meget mere om Naturens Dag på www.naturensdag.dk

Kommentarer