Skrevet af:

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN
Talsmand Jesper Petersen
Søtorupvej 5
4690 Haslev

Den aktuelle forfølgelse af Holmegaard Mose-områdets måske mest oprindelige fugleart, skarven, bygger på negative følelser og uvidenhed camoufleret som faglighed og naturbeskyttelse.

Guanoen fra nogle hundrede skarvers soveplads i Holmegaard Mose forurener den fredede højmose, mener Naturstyrelsen og Næstved Kommune.

Men argumentet er fagligt grundløst.

I Danmarks største mose – og landet største højmose – den fredede Lille Vildmose, der er næsten fire gange større end det 19 km2 store Holmegaard Mose-området, lever højmose og en af Danmarks største skarvkolonier på 36. år i fuldstændig fredelig sameksistens.

I 1992, ti år efter at den nordjyske skarvkolon opstod, talte den 1500 par. Og ved årtusindskifte hele 4500 par, hvorefter antallet er gået tilbage. Over de sidste 36 år anslås ca.100.000 skarvunger udklækket og opvokset i den nordjyske mosesø lige op
og ned af næringsfattige højmosepartier.

I 2000 hvor 4500 par ynglede var ungeproduktionen ca. 13.000 unger. Med forældrefuglene lagt oven i rummede Tofte Sø alene dette år over 20.000 (tyvetusinde!) – guanoskidende – skarver. Til sammenligning har to små tørvegrave i HM været soveplads for nogle få hundrede skarver i de sidste cirka fire år. Som Naturstyrelsens og Næstved Kommunes skrivebordsbiologer nu har besluttet skal bortjages med skræmmeskud, fordi fuglenes næringsrige guano hævdes at skade den næringsfattige højmose.

Danmarks Jægerforbuds repræsentant i Næstveds Naturråd har siden 30. august skudt eksploderende kanonslag op i luften imellem de sovende skarver hver aften og fået de store, flotte pelikanfugle til at flygte i panik. Naturjournalist Jan Skriver, der p.t. er ved at lægge sidste hånd på en bog om i Lille Vildmose, hvor han har boet i de sidste ti år, fortæller, at de mange tusind skarver
og deres guano ingen effekt har haft på højmosen dér.

– Når jeg fotograferer skarvkolonien, plejer gerne at medtage kæruld i forgrunden. Skarverne påvirker overhovedet ikke højmosen, siger Jan Skriver. (Planten kæruld vokser kun i næringsfattig mosejord).

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN har bedt Naturstyrelsen og Næstved Kommune om en detaljeret faglig redegøre for sine argumenter. Næstformand i Næstved Kommunes tekniske udvalg, Helle Jessen (A), optrådte 30. august i et TV Øst-indslag om sagen, men kom ikke i nærheden af at forklare kommunen absurde skarvforfølgelse med faglige argumenter.

– Fuglen er jo ikke længere truet, og der er over 30.000 ynglepar i Danmark i dag. Så i det her tilfælde må vi altså prioritere højmosen, sagde Helle Jessen.

Men den groteske kendsgerning er, at højmosen på ingen måde er truet af skarverne. De meget små rester af højmose i Holmegaard Mose sig over 1 km væk fra skarvernes soveplads og fuglene vil aldrig bosætte sig dér, fordi der hverken er
træer eller vand.

Skarvernes guano forbliver indkapslet i de 1-2 tørvegrave, hvor de har sovet siden 2013, da der hverken er tilløb eller afløb herfra. Mindre end 25 meter derfra var der i øvrigt åbne lossepladser frem til 1960’serne. Og omfattende opfodring og udsætning af skydeænder indtil for få år siden.

For få år siden løb store mængder dieselolie fra glasværket ud i en tørvegrav 300 meter fra skarverne.

Så de forfulgte fugles soveplads ligger således snarere på en losseplads eller forurenet industrigrund, end en uberørt, unik højmose, der kræver særlig beskyttelse.

Så beslutningen om at bortjage skarverne, fordi de truer den sjældne højmose er på alle måder fagligt ubegrundet. Naturhistorisk set er den endnu mere ubegrundet. Mosen har desuden været EU-fuglebeskyttelsesområde siden 1983 og skarven særlig beskyttet af EU siden 1980. Utroligt, at det kan gå så galt med så mange højbetalte embedsmænd på sagen.