Haslev

Naturoplevelser for alle ved Vibengskolen

vibeengen

Haslev: De uniformerede korps i Haslev og Naturvejleder Faxe inviterer til naturoplevelser ved Vibeengskolen lørdag

Lørdag den 30. august inviterer De uniformerede korps i Haslev og Naturvejleder Faxe til sjove børneaktiviteter ved Vibeengskolen i Haslev.

Dagens program lyder på en fælles velkomst og derefter frit valg mellem en række spændende spejder/naturakvititeter i området omkring Vibeengskolen. Her vil repræsentanter fra Peder Oxe, De Grønne Pigespejdere og FDF sætte gang i opgaveløb, bål- og vandaktiviteter.

Efter skoletid kan alle borgere nyde godt af de nye muligheder for naturoplevelser, der er i området omkring Vibeengskolen. Dagens arrangement sætter fokus både på mulighederne i området, og på nogle af de foreninger, som man kan melde sig ind i hvis man synes at naturaktiviteter er sagen.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne.

Medbring evt. madpakken, den vil der være mulighed for at spise undervejs.

Der er mødested ved P-pladsen på Vibeeng Alle 2, 4690 Haslev klokken 10.

De sjove børneaktiviteter foregår lørdag den 30. august fra klokken 10 til 13 ved Vibeengskolen i Haslev.

Kommentarer