Naturrum Fjordpost Fed Havn indvies på søndag

Faxe Kommune: På søndag indvies tre nye fjordposter i Naturrum Præstø Fjord, der i blandt Fjordpost Fed Havn og betonbåden

Søndag den 13. maj 2012 fra kl. 11.00 klipper tre borgmestre fra kommunerne rundt om Præstø Fjord det røde bånd til nye oplevelsespunkter langs Præstø Fjord med Friluftsrådets projekt Naturrum Præstø Fjord.

Borgmester Henrik Holmer, Vordingborg kommune indvier Fjordpost Even v/ rastepladsen på fjordsiden af Præstø Overdrevsvej klokken 11.00

Borgmester Carsten Rasmussen, Næstved Kommune indvier Fjordpost Skt. Peders Kapel v/ kapellet Strandvejen 71, Tappernøje klokken 12.00 og derefter, Marjatta byder velkommen v/Berhard Schmidt

Læs også: Åbning af Naturrum Præstø Fjord på søndag

Klokken 13 indvier Borgmester Knud Erik Hansen og Udvalgsformand René Tuekær, Faxe Kommune Fjordpost Fed Havn og derefter byder Ivan Reedtz-Thott velkommen til Feddet.

Læs også: Betonpram ombygges til primitiv overnatning

Derefter er Faxe Kommune vært ved et lettere traktement bestående af sandwich, æblemost og økologiske æbler

Fra klokken 13 til cirka klokken 15 er der forskellige naturaktiviteter for børn og voksne ved Fjordpost Fed Havn, hvor man kan finde foråret med naturvejlederne Sara Gelskov og kradse runer i sten med Flemming Alrune

Der er gratis parkering på P-pladsen ved hundeskoven inden campingpladsen. Parkering ved campingpladsens reception er afgiftsbelagt

Alle er velkomne.

Yderligere informationer:

Med Projekt Præstø Fjord formidles natur og kultur omkring fjorden gennem et samarbejde mellem lodsejerne og Faxe, Vordingborg og Næstved Kommuner. En række organisationer, kunstnere og frivillige har bidraget til at gøre formidlingsposterne levende, attraktive og smukke.

De 8 fjordposter rummer hver for sig ly og læ, mulighed for at spise medbragt mad, nyde naturen, hente information enten via folderne, tavlerne, audioguides eller mobilfilm. Hver post har sit eget tema. Der er også landingspladser til kano og kajak.

Projektet støttes af Friluftsrådet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Lokale og Anlægsfonden, Østdansk Turisme, LAG Faxe, LAG Næstved, LAG Vordingborg og Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune.

Kommentarer