Haslev

Navnefabrikken har fået ny indehaver

Christina Eland har købt Navnefabrikken og flytter virksomheden til Sverigesgade 10.

Mandag den 1. maj overtager Christina Eland Navnefabrikken, der de seneste år været en del af Betema Hobby i Jernbanegade i Haslev. Betema, der de sidste otte år har haft Hanne Klinge som indehaver, er imidlertid sat til salg.

I den forbindelse har Christina Eland købt Navnefabrikken, der laver tryk og broderi på tøj men også på reklameartikler som krus, tasker, penalhuse, folie til bil, båd, vinduer og meget andet til både virksomheder og private. Hos Betema har Navnefabrikken været en sidebeskæftigelse, der dog er vokset støt de sidste år.

Christina flytter Navnefabrikken til Sverigesgade 10, hvor Navnefabrikken fremover vil holde åbent mandag til torsdag fra klokken 10 til 16 og fredag fra 10 til 14. Her kan man se de forskellige muligheder for tryk og broderi, og få en snak om det man ønsker at få lavet. Men man kan også bestille via webshoppen.

Kommentarer