Dalby

Nedlagt landbrug ved Dalby sendes på tvangsauktion

Dalby: Nykredit Realkredit har sendt et nedlagt landbrug på Ullerødvej 9 ved Dalby på tvangsauktion

Ullerødvej 9 ved Dalby beskrives som bygninger til nedlagt landbrug, oprindeligt opført i 1828. Fremtræder med pudsede ydervægge med tag af bølgeeternit. Bygningerne er opført som en trelænget ejendom. Stuehuset med et bebygget areal på 72 m² og et registeret samlet boligareal på 107 m² er indrettet med entre, stue, der oprindeligt har været opdelt i mindst to rum, køkken med gamle elementer og uden hvidevarer og bad med brus. Et rum er under ombygning til bad med bruseniche. På første sal er repos og tre værelser. Under trappen til 1. sal er et mindre opbevaringsrum, hvorfra der er nedgang til kælder. Ejendommens varmesystem er defekt.

Sammenbygget med stuehuset er den oprindelige stald med et registreret areal på 223 m². I den ene ende af bygningen er indrettet garage og værksted. I den anden længe er indrettet fyrrum hvor oliefyr og olietank er placeret. Her er ligeledes indrettet en separat garage. På ejendommen forefindes endvidere et muret udhus og en lade i træ.

Ejendommen trænger til istandsættelse og haven fremstår uplejet.

Ifølge ejer er ejendommens jord bortforpagtet. Der er ikke skriftlig forpagtningskontrakt.

Ifølge oplysning fra Faxe kommune, er der ingen krav om yderligere rensning af spildevand

Grundarealet er ifølge tingbogen på 12.151 m², heraf vej 725 m².

Ejendomsværdien er på 1.050.000 kroner, heraf udgør grundværdien 367.300 kroner.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 7. august klokken 11:50 ved Retten i Næstved.

Kommentarer