Nedsættelse af nyt lokalt naturråd
Faxe Kommune har i samarbejde med Næstved, Ringsted, Stevns og Vordingborg kommuner truffet afgørelse om sammensætningen af det nye lokale naturråd.
Et nyt lokalt naturråd skal rådgive kommunerne i forbindelse med udpegning af områder, som skal indgå i et Grønt Danmarkskort.
Hvad skal naturrådet lave?
Naturrådet får en rådgivende funktion overfor kommunalbestyrelserne. Rådet får altså ingen beføjelser som myndighed. De opgaver, naturrådet skal rådgive kommunerne om, er:
- Hvad der skal udpeges som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
- Hvad der skal udpeges som potentielle naturområder, der udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder
- Hvad der skal udpeges som naturområder, som samtidig bidrager til andre formål
Grønt Danmarkskort skal kunne bruges af både kommuner, staten, foreninger og fonde som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser. Det nye kort skal understøtte FN’s og EU´s mål for biodiversitet i 2020.
Faxe Kommune er valgt som sekretariatskommune for naturrådet for de fem kommuner og indkaldte i slutningen af november medlemmer til naturrådet.
Læs også: Indkaldelse af medlemmer til lokalt naturråd
Det lokale naturråd i Faxe, Næstved, Ringsted, Stevns og Vordingborg kommuner er nu nedsat med denne sammensætning:
- Dansk Skovforening
- Bæredygtigt Landbrug
- Dansk Ornitologisk Forening
- Friluftsrådet
- Sjællandske Familielandbrug
- Gefion
- Næstved Turistforening og Næstved Turisme A/S
- Danmarks Naturfredningsforening
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Østmøn Naturforening
- Landøkonomisk Selskab
- Landbrug og Fødevarer
- Danmarks Jægerforbund
- Entomologisk Fagudvalg
- Landsbyforum Ringsted
- Jungshoved Miljøgruppe
- Holmegaard Mose Komiteen
- Oplevelsesstiens Venner
- Landsbyforum Vordingborg.
Man kan læse afgørelsen her, hvor der også er en klagevejledning. (pdf – åbner i nyt vindue)
Kommentarer