Nedslagene presset helt i bund i Faxe Kommune
Faxe Kommune: I Faxe Kommune skal man ikke forvente mere end 35.000 kroner i rabat for et hus på 140 kvadratmeter.
Håber man på rabat på huskøbet, er det en fordel at købe hus nord eller vest for København. Her er huspriserne høje, men nedslagene er tilsvarende store. I Rudersdal Kommune, hvor de største rabatter blev givet i august, fik huskøberen i gennemsnit et nedslag på 173.000 kroner for en 140 kvadratmeter stor villa.
I andre kommuner er de nedslag, der bliver givet, så små, at de er næsten ikke er til at få øje på. I 13 kommuner blev der i gennemsnit givet under 50.000 kroner i nedslag for en 140 kvadratmeter stor villa i august.
På Bornholm, hvor nedslagene var mindst, blev der ikke givet mere end 26.000 kroner i gennemsnitligt nedslag for et hus på 140 kvadratmeter. I Faxe Kommune var det gennemsnitlige nedslag for et tilsvarende hus på under 35.000 kroner.
På landsplan er nedslagene da også blevet mindre det seneste år. Fra august 2015 til august i år er nedslaget faldet med 1,7 procent på landsplan. I gennemsnit blev der givet 505 kroner i nedslag pr. kvadratmeter i august i år, men i 57 af landets 98 kommuner var nedslagene mindre.
– I takt med at det går bedre på boligmarkedet, falder nedslaget. Typisk falder nedslaget først, og efterfølgende stiger priserne. Når nedslagene falder, er det markedets måde at afprøve et nyt prisniveau. Hvis køberne kan nøjes med et mindre nedslag eller endda betale prisen, er næste skridt ofte, at priserne stiger i området”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Mindste nedslag – villa/rækkehuse, kr. pr. kvm. august 2016
- Bornholm: 188 kr.
- Billund: 226 kr.
- Faxe: 246 kr.
- Skive: 293 kr.
- Lejre: 314 kr.
- Kerteminde: 317 kr.
- Frederikssund: 324 kr.
- Vejen: 330 kr.
- Thisted: 339 kr.
- Varde: 340 kr.
Husk i øvrigt vores service, med direkte link til Boliger til salg i Faxe Kommune
Kommentarer