Nej tak til helhedsskole og tvungen SFO!
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/08/debat_logo.jpg)
Læserberev: Regeringen ønsker at gennemtvinge en reform af folkeskolen og indføre en såkaldt helheds(heldags)skole
Indsendt af Birgitte Rubæk Sørensen, Skovvang 22, 4690 Haslev
Det er jeg uenig i!
Jeg ønsker ikke en statslig styring af mine børns fritid – den skal mine børn selv bestemme over i fællesskab med min mand og jeg.
Reformen er yderst problematisk af flere årsager:
- Der er INTET forskningsmæssigt belæg for at indføre en helheds(heldags)skole
- Familier er ikke ens og har dermed ikke enslydende behov
- Der er mange andre og vigtige læringsarenaer end skolen
- Den finansieres af en ændring af lærernes overenskomst, som får betydning for kvaliteten af undervisningen i folkeskolen
Det er min overbevisning, at vi forældre må insistere på, at lærernes forberedelsestid reguleres centralt (i overenskomsten) og ikke overlades til den enkelte skoleleder. Kun derved sikrer vi, at der afsættes den fornødne tid til forberedelse af undervisningen. Ellers forsvinder lærernes forberedelsestid i forbindelse med de tilbagevendende besparelser på folkeskoleområdet, da forberedelsestiden hurtigt omlægges til andre opgaver.
I forhold til fremtidens folkeskole ønsker jeg undervisning på det vejledende timetal, kvalitet i undervisningen, der bl.a. opnås ved at lærerne har den fornødne forberedelsestid. Desuden ønsker jeg tid til den enkelte elev, og det indfris ikke ved klassestørrelser bestemt af en fordelingsnøgle på 28 elever pr. klasse. Jeg ønsker en skole der udvikles i dialog.
En ting – jeg helt sikkert ikke ønsker – er en helheds(heldags)skole med tvungen SFO for 0.-9. klasse i form af udefinerede aktivitetsbestemte timer!
Kommentarer