Rønnede

Nelle Søndermand stopper som SF-formand i Faxe

nelle_soendermand

Faxe: Socialistisk Folkeparti i Faxe indkalder til ekstraordinær generalforsamling. Der skal vælges en ny formand

SF i Faxe indkalder til en ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 18. februar på Rønnede Rådhus fordi Nelle Søndermand har besluttet at trække sig som formand for SF-Faxe. Beslutningen har dog intet at gøre med uroen i SF

– Jeg har gennemlængere tid (de sidste 1½ år) været syg, det er stressrelateret. Jeg har forsøgt flere strategier for at få energien tilbage, det er dog ikke lykkedes fuldt ud. Derfor har jeg besluttet at trække mig som formand for foreningen, skriver Nelle i et nyhedsbrev på SF i Faxe’s hjemmeside.

Nelle Søndermand, der var valgt til kommunalbestyrelsen for Socialistisk Folkeparti, sygemeldte sig den 2. september.

Læs også: Nelle Søndermand sygemeldt resten af året

Udover valget af en ny lokal formand skal generalforsamlingen også vælge to landsledelsesrepræsentanter.

Den ekstraordinære generalforsamling foregår tirsdag den 18. februar fra klokken 19:00 til 21:00 på Rønnede Rådhus.

Kommentarer