Netværk Rønnede indkalder til generalforsamling
Rønnede: Foreningen Netværk Rønnede afholder generalforsamling på Møllevangsskolen den 5. maj.
Tirsdag den 5. maj klokken 19.00 afholder foreningen ”Netværk Rønnede” generalforsamling på Møllevangsskolen.
Det er med store forventninger bestyrelsen ser frem til generalforsamlingen, hvor man glæder sig til at fortælle om de aktiviteter og ideer, der har været fokus på siden foreningens blev startet for 3 år siden.
Formanden vil også fortælle om kommende tiltag, blandt andet om projektet Tur – Natur – Kultur, der foregår lørdag den 15. august. Her vil man kunne følge en rute på cirka 35 kilometer og opleve åbent hus, naturvandring, musikalsk underholdning og meget mere. En tur for hele familien på cykel eller i bil
Netværkets bestyrelse håber at alle medlemmerne møder op. De forventer også at mange medlemmer kommer med nye ideer og melder sig ind som deltagere på kommende projekter.
Nye medlemmer kan melde sig ind den 5. maj, før generalforsamlingen. Det er gratis at være medlem.
Man kan følge Netværk Rønnede på facebook.
Mød op og vær med til at skabe et aktivt samfund i dit nærområde, opfordrer Merete Toylsbjerg, formand for Netværk Rønnede.
Kommentarer