Netværksgruppe for ”aktive” ledige i Faxe Kommune på facebook

En lokal ildsjæl har oprettet en gruppe for “aktive” ledige i Faxe Kommune på facebook.
– Da jeg selv sidder i en opsagt stilling, ved jeg hvor meget netværk kan betyde, både for at få et nyt job, men også for at hjælpe og motivere andre. Derfor har jeg oprettet en netværksgruppe på facebook, udtaler Pia Backquist.
Arbejdsgivere inviteres til at lægge jobopslag ind på siden, Netværksgruppe for “aktive” ledige i Faxe Kommune, som er forbeholdt de “aktive” ledige i Faxe Kommune.
Sammen kan vi lave nogle positive oplevelser.
– Vi kan sætte os sammen og snakke ansøgninger, hvad virker, hvad virker ikke.
– Måske kender DU en arbejdsgiver, der har et job, som bare ikke passer til dig, så kan du hjælpe en i netværket med at komme til samtale.
– Måske har du bare brug for en at snakke med over chat eller en kop kaffe.
Mulighederne er mange, og vi skaber selv rammerne.
– Jeg håber derved, at jeg kan være med til at hjælpe andre ligesindede, og selvfølgelig også hente inspiration fra andre. Hvis der kommer godt gang i gruppen, så er det min hensigt, at ’byde op til dans’ med netværksmøder, hvor vi inviterer arbejdsgivere til dialog og hvervning.
– Er der opbakning til at mødes i stort forum, så booker jeg gerne et lokale, hvor vi kan snakke, diskuterer og ellers hygge, oplyser Pia Backquist.
Kommentarer