Netværksgruppe for pårørende til demensramte
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/03/aeldrepleje.jpg)
Faxe Kommune: Netværksgrupperne for pårørende til demensramte i Faxe slås sammen
Sæsonen med netværksgrupper for pårørende til demensramte er nu godt i gang. Demenskonsulenterne i Faxe Kommune har forsøgt med tilbud på to forskellige tidspunkter i døgnet.
Det ene tilbud foregår om formiddagen på Tycho Brahes Vej i Haslev. Det er godt besøgt og noget tyder på, at det er et tidspunkt der passer godt for de berørte pårørende.
Der er stadig plads, selv om det tilstræbes at der maksimalt er 8 til 10 pårørende i en gruppe. Skulle der være flere, der er interesseret i at deltage, kan der oprettes en gruppe mere.
Anderledes ser det ud med møderne om aftenen, hvor der kun er en pårørende tilmeldt. Demenskonsulenterne har derfor valgt at slå møderne sammen. Altså vil der i resten af sæsonen kun være møde om formiddagen på Tycho Brahes vej.
I en netværksgruppen for pårørende til demensramte, vil det være muligt at danne netværk med ligestillede, det kan være en støtte at mødes og udveksle tanker og erfaringer med andre i samme situation. Demenskonsulenterne vil deltage med faglig vejledning. Repræsentanter fra Alzheimer foreningen vil indimellem være at træffe til møderne.
Med udgangspunkt i gruppemedlemmernes ønsker og behov behandles relevante emner efter aftale.
Man kan købe kaffe og en småkage for en rund tikrone.
Der er tavshedspligt om det der bliver talt om ved møderne.
Man skal tilmelde sig på telefon på telefon 56 20 34 28 eller 56 20 34 21.
Næste møde på Tycho Brahes vej er onsdag den 10. december fra klokken 10.00 til 11.30, hvor der blandt andet bliver talt om værgemål.
Kommentarer