Ni måneders fængsel for dødsulykke
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/faengsel1.jpg)
Haslev: En 49-årig bilist fra Haslev er onsdag blevet dømt for uagtsomt manddrab af en enig domsmandsret
En 49-årig bilist fra Haslev blev onsdag fundet skyldig i uagtsomt manddrab, idet han ikke havde overholdt ikke sin ubetingede vigepligt i forbindelse med en dødsulykke på Ringstedvej lige udenfor Haslev. Bilisten overså sidst på eftermiddagen fredag den 18. oktober 2013 en motorcyklist, da han ville dreje til venstre ind på Hesselbjergvej umiddelbart nord for Haslev.
Ved ulykken blev en 53-årig motorcyklist fra Ringsted, der var på vej mod nord fra Haslev, slynget af sin motorcykel, så han landede 15-20 meter fra ulykkesstedet: Han blev formentlig dræbt på stedet. Motorcyklen røg ned i grøften og fortsatte 40 meter ud på marken.
Læs også: 53 årig dræbt ved trafikuheld udenfor Haslev
Bilisten fortalte i retten at han efter fyraften havde drukket fire øl, hvorefter han havde kørt firmabilen på værksted i Ringsted for at få lavet radioen. Det skriver Sjællandske. Dødsulykken skete to-tre timer senere, da han på vejen hjem, fra Ringsted mod Haslev, ville dreje ind ad Hesselbjergvej.
En bilinspektør, der vidnede i retten, fortalte at motorcyklisten havde kørt alt for hurtigt. En computersimulation havde indikeret en hastighed på 106 kilometer i timen, plus/minus 10 procent, men muligvis hurtigere da beregningen ikke inkluderede hvor langt motorcyklen var blev slynget ud på marken.
– Det er en ulykkelig sag. Det er den slags altid. Et menneske har mistet livet, og retten anerkender, at det også er en ulykkelig sag for tiltalte, sagde dommeren ifølge Sjællandske.
Den 49-årige haslevit slap fra uheldet uden skader, men var meget chokeret efter uheldet. Han blev overført til sygehuset med ambulance til behandling for chok.
Han blev idømt ni måneders ubetinget fængsel og frakendelse af kørekortet i tre år.
Kommentarer