Nisser her, der og alle vegne – et foredrag om Frederik Bramming
Kunstklubben Faxe afslutter sæsonen med et julearrangement med foredrag, kaffe og hjemmebag.
”Det er jo de rigtige kravlenisser” er den bemærkning man hører når danskere – unge som gamle – får øje på Frederik Brammings kravlenisser. Det er også de første, for det var ham, der opfandt begrebet.
Om det og hvad denne flittige og iderige tegner i øvrigt har skabt igennem et langt liv ved tegnebordet, fortæller Anders Hjorth-Jørgensen i sit foredrag, som ledsages af massevis af billedeksempler.
For Frederik Bramming tegnede ikke kun kravlenisser og alle mulige andre julemotiver – aktiverende julekalendere, juleuroer, postkort m.v. Han arbejdede indenfor reklamebranchen på tegnefilm og julehæfter, han prøvede kræfter med tegneseriemediet og tegnede i tusindevis af illustrationer til aviser, tidsskrifter og ugeblade.
Da Frederik Bramming døde i 1991, havde han en helt overvældende produktion bag sig. Foredraget forsøger at komme rundt om det hele i erkendelse af, at det ikke er muligt indenfor an fornuftig tidsramme, hvor der også skal være tid til spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne.
Foredraget foregår på Haslev bibliotek I mødelokale 2 (Novellesalen) – indgang fra Rådhusstræde.
Tirsdag den 27. november kl. 19.00. Tilmelding snarest muligt til kunstklubbenfaxe@gmail.com
Læs mere om arrangementet på Kunstklubben Faxes hjenmeside www.kunstklubben-faxe.dk
Arrangementet er gratis for medlemmer af Kunstklubben Faxe. Pris for gæster: 100,- kr.
Kommentarer