”Noahs Ark” som koncert i Faxe Kirke fredag

Faxe: På fredag er der først familiekoncert i Faxe Kirke og dernæst fællesspisning i Sognehuset
Denne koncert, der finder sted fredag den 5. oktober kl. 17.00 i Faxe Kirke, er primært et tilbud til børnefamilierne, men alle er velkomne.
De tre skuespillere/musikere, Tine K. Skau, Lisa Balle og Ingvil Bjåstad, vil genfortælle historien om ”Noahs Ark” ved hjælp af musik og skuespil. Stort set alt vil foregå non-verbalt.
Musikken til forestillingen stammer fra mange forskellige komponister, bl.a. fra Schuberts ”Erlkönig”, Mozarts ”Tryllefløjten”, Bizets ”Carmen”, Wagners ”Traüme”, Rossinis ”Katteduet” samt flere salmer og folkemusik.
Efter koncerten kan man deltage i fælles spisning i Sognehuset (på Præstøvej 1A). Det koster blot en 10’er per person eller 30 kroner for en hel familie. Tilmelding foretages til Faxe Kirkekontor på telefon 5671 3552, tast 10, senest fredag den 28. september. På samme telefon nummer kan man bestille kirkebilen, senest torsdag den 4. oktober kl. 12.00.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Hylleholt Kirke. Der er gratis adgang, og kirkebilen kører. Denne skal bestilles på kirkekontoret (5671 3552, tast 10)
Familiekoncerten finder sted fredag den 5. oktober kokken 17.00 i Faxe Kirke.
Kommentarer