Haslev

Nødråb på bus 265 var falsk alarm

Haslev: Der stod ’Hjælp – tilkald politiet’ på displayet på en bus 265, der kørte mellem Terslev og Haslev tirsdag morgen.

Tirsdag den 3. maj omkring klokken 07:20 ringede flere opmærksomme morgentrafikanter til politiet og fortalte at der stod ’Hjælp – tilkald politiet’, i stedet for rutenummer, på displayet på bus 265, der kører mellem Terslev og Haslev. Det skriver Sjællandske.

Politiet fandt dog hurtigt ud af at det var en fejl, at der var blevet trykket på den alarmknap, der sender nødråbet til bussens display.

– Der var ikke noget i det, men det viser jo, at funktionen virker. Den er jo lavet til at skabe opmærksomhed udenfor, uden at det kan ses inde i bussen, fastslår vicepolitiinspektør Peter Haslund fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor Sjællandske.

Kommentarer