Regeringen lægger med den nye parallelsamfundsaftale op til store fysiske omdannelser i de udsatte boligområder. Målet er bl.a. at øge andelen af ressourcestærke beboere i områderne.

Et af midlerne kan være at få flere ressourcestærke børnefamilier til at blive boende i de udsatte boligområder. CFBU har i en ny rapport undersøgt de ressourcestærke børnefamiliers flytterationaler og viser, at bl.a. ønsket om have og at eje sin bolig er afgørende faktorer.

Udsatte boligområder som Tingbjerg, Gellerup og Tåstrupgaard planlægger i disse år omfattende fysiske forandringer. Målsætningerne er både at få ressourcestærke til at flytte til, og at få de ressourcestærke, der allerede bor i områderne til at blive boende. De seneste års forskning viser, at der kan være særlige fordele ved at fokusere på fraflytterne frem for tilflytterne: De har netværk, kender beboerne og har dannet sig deres eget billede af området.

Men hvad skal der til for at holde fast i de ressourcestærke beboere, og få dem til at blive boende i de udsatte boligområder? Det viser CFBU’s seneste rapport, der bygger på en survey blandt 716 ressourcestærke børnefamilier fraflyttet et af de 200 største almene boligområder. Fraflytterne er spurgt til en række mulige grunde til at flytte fra boligområderne som f.eks. lejlighedens størrelse, områdets beliggenhed, de omkringliggende institutioner, det sociale liv i boligområdet mm.

Det gør det muligt at inddele fraflytterne i fem forskellige segmenter grupperet ud fra deres primære motiv for flytning:

1. Segment (28%) er primært flyttet pga en for lille lejlighed og ønsket om hus og have.
2. Segment (23%) er primært flyttet pga. personlige omstændigheder som skilsmisse eller partnerskift.
3. Segment (20%) er flyttet pga. utilfredshed med både deres lejlighed, det sociale liv, institutioner i området samt ønsket om hus og have.
4. Segment (19%) er primært flyttet pga. ønsket om hus og have.
5. Segment (10%) er primært flyttet pga utilfredshed med det sociale liv i boligområdet.

Flere af begrundelserne for at flytte går igen for de forskellige segmenter. For 77% af de adspurgte har ønsket om at eje hus og have haft betydning for flytning. For 58% har utilfredshed med den fraflyttede lejlighed haft betydning for flytning, Anne Maria Foldgast, rapportforfatter, og chefkonsulent i CFBU forklarer:

– De fem segmenter giver ikke bare viden om flytterationalerne, men også et fingerpeg om hvilke tiltag, der kunne få fraflytterne til at blive. Segment et og fire er både rimeligt tilfredse med det sociale liv i området, institutionerne og beliggenheden, men ønsker sig til gengæld at eje deres bolig, at få adgang til en privat have eller en større lejlighed. De udgør tilsammen 47 % af de fraflyttede ressourcestærke børnefamilier, og de kunne med de rette greb godt blive boende i områderne.

Undersøgelsen viser også, at flyttemønstrene varierer alt efter hvor udsatte boligområderne er. Blandt de mest udsatte af de 200 undersøgte boligområder, er der således flere af de adspurgte, der flytter pga. utilfredshed med det sociale liv i boligområdet.