Nørklerne i Rønnede har 25 års jubilæum

Rønnede: Røde Kors nørklerne i Rønnede holder åbent hus på Dalgården i anledning af deres 25 års jubilæum
Torsdag den 7. april fra klokken 13 til 16 holder Røde Kors nørklerne i Rønnede åbent hus i anledning af deres 25 års jubilæum. Det foregår på Dalgården, Thujavej 19 i Rønnede.
Læs også: Åbent hus hos Røde Kors nørklerne på torsdag
Røde Kors nørklerne i Rønnede mødes den første torsdag i hver måned, hvor en stor flok hygger og laver nørklearbejder af forskellig art. Hver gang sluttes der af med kaffe og hjemmebag. Hjemmebaget medbringes på skift af nørklerne.
Materialerne, strikkepinde, opskrifter, garn, stoffer, rester og hele nøgler doneres af private og foreninger.
Alle der har lyst er velkomne – både til receptionen og på de månedlige møder. Man kan kontakte nørklernes kontaktperson,
Lissie Jensen på telefon 56 71 13 76 eller e-mail knud-j@dukamail.dk
Kommentarer