Noget af en udfordring at finde en praktikplads
Haslev: 19 årige Line fra Haslev måtte kæmpe hårdt for at finde sig en praktikplads for en periode på en uges tid blandt de erhvervsdrivende i Haslev.
19 årige Line Sofia Pryds Øst, som til daglig går på ZBC’s HG-linie i Haslev, er overrasket over hvor svært det er som ungt menneske i Haslev at finde en praktikplads for blot en uges tid blandt de mange erhvervsdrivende i byen. Den 19 årige Line Sofia Pryds Øst måtte igennem rigtig mange steder i Haslev før det til sidst lykkedes at få praktikpladsen i hus hos Thomas Ludvigsen fra Feet and Body Wellness i Jernbanegade.
Thomas Ludvigsen skulle ikke bruge den store betænkningstid for at lade Line Sofia Pryds Øst få lov til at gennemføre sin uges praktik hos ham og mandag formiddag begyndte Line Sofia Pryds Øst på sit praktikophold.
Det kan undre Thomas Ludvigsen rigtig meget at de unge mennesker møder den store modstand hos det lokale erhvervsliv, som får en ekstra hjælpende hånd i dagligdagen helt og aldeles gratis, men samtidig også får et forfriskende input for en uges tid.
Allerede efter første dag udtrykker Thomas Ludvigsen, fra Feet and Body Wellness, sin store glæde ved at have åbnet døren op for Line Sofia Pryds Øst og givet hende den mulighed for en uges praktikophold, som andre erhvervsdrivende i Haslev desværre ikke har det fornødne overskud til og han er absolut åben for at også andre unge mennesker skal have muligheden i fremtiden.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer