Haslev

Nordea Fonden i Haslev støtter gode formål

Haslev: Nordea Fonden i Haslev uddelte 69.500 kroner i støtte til fem lokale modtagere tirsdag i sidste uge

Et mødested, en aftenskole, en støtteforening, og en  to lokale foreninger samt et lokalt musikarrangement fik tirsdag den 5. marts økonomisk støtte fra Nordea Fonden i Haslev.

Nordea Fonden gav Haslev Kirke 12.500 kroner til støtte for deres kirkekoncert påskelørdag.

Læs også: Johannespassionen i Haslev Kirke påskelørdag

Foreningen Gøgsmosens Venner fik 10.000 kroner som støtte til indkøb af et bord og to bænke. Tre af foreningens fire sæt er desværre blevet ødelagt af hærværk.

LOF Haslev modtog 12.000 kroner som støtte til indkøb af fire PC’er til brug i den daglige undervisning.

Mødestedet Oasen på Tingvej i Haslev fik 15.000 kroner, øremærket til indkøb af IT-udstyr.

Troelstrupgård Støtteforening fik 20.000 kroner til indkøb af AV-udstyr.

Nordea Fonden i Haslev deler penge ud flere gange om året og modtager med glæde ansøgninger fra de lokale foreninger.

Kommentarer