Haslev

Nordea Fonden støtter Haslev Taekwon-Do Skole

Haslev Taekwon-Do Skole har modtaget 10.000 kroner fra Nordea Fonden til indkøb af nye sparkepuder.

Julen blev bogstaveligt talt sparket ind i Haslev Taekwon-Do Skole mandag den 5. december, da Morten Sejling, filialdirektør i Nordea Haslev, kom forbi træningslokalerne i kælderen på Jens Chr. Skous vej. Nordea Fonden har med flot donation på 10.000 kroner givet Haslev Taekwon-Do Skole mulighed for at indkøbe nyt og hårdt tiltrængt træningsudstyr. Der er blevet indkøbt dobbelte sparkepuder, BAC sparkepuder, high absorption og Fighter sparkepuder. Alle vigtige remedier til at sikre en god, effektiv og sikker træning.

Morten Sejling fik ved sit besøg oplevet træningen for både de små tigere (6 til 9-årige) og tigerne (10 til 14-årrige) og fik hilst på en del af udøverne på voksenholdet. Han fortalte begejstret om de muligheder Nordea Fonden har og meget gerne vil gøre brug af for at støtte de lokalt forankret initiativer og opfordrede til, at alle, der måtte have ideer til at støtte og udvikle foreningslivet i Haslev søger fonden om tilskud.

Formand i Taekwon-Do Skolen, René Gjerløv kunne fortælle om hvor stor betydning Nordea Fondens donation vil få for klubben, der i øjeblikket oplever en øget interesse for kampkunsten og dermed for klubben. Han oplever i høj grad den glæde det er, når man som frivillig ildsjæl. og nu med nyt og bedre udstyr, kan sætte høje ambitioner i arbejdet med at træne og udvikle mennesker i alle aldre.

Kommentarer