Nu begynder byggeriet af den nye SuperBrugsen
Faxe Ladeplads: Brugsuddeler Frank Juul Christiansen er en glad mand i dag, for byggeriet af den nye SuperBrugsen i Faxe Ladeplads er nu i gang.
Mandag den 21. marts ankom de første maskiner til byggeriet af den nye SuperBrugsen på Hovedgaden i Faxe Ladeplads. Første step er at det gamle boghus skal rives ned.
Læs også: Byggeriet af SuperBrugsen starter til efteråret
Oprindeligt forventede ejendomsudviklingsselskabet Innovator byggestart i oktober måned og åbning her i foråret. Senere blev planerne dog ændret så butikken først skulle åbne sidst på året i år.
– Som udgangspunkt holder vi tidsplanen og er faktisk startet før tid,og vi er inde i en rigtigt positiv udvikling og det har gjort at vi bygger større end først planlagt. Især vores slagterafdeling og frugt- og grøntafdeling er i rivende udvikling. Det gør at disse to afdelinger får meget mere plads end først planlagt, oplyser brugsuddeler Frank Juul Christiansen.
Kommentarer