Nu er otte fængslet for supermarkedsrøverierne
Rønnede: Politiet har nu anholdt et ottende medlem af den bande der røvede en stribe supermarkeder i sensommeren
Politiet mener nu at have optrævlet røverbanden, der stod bag en stribe grove supermarkedsrøverier i vores område i sensommeren. Senest er en 21-årig mand fra Rønnede er blevet varetægtsfængslet, mistænkt for at have været med til røveriet mod SuperBrugsen i Store Heddinge i september måned.
Der sidder i forvejen syv unge mænd varetægtsfængslet.
Læs også: To mere sigtes for ni supermarkedsrøverier
– Der er ikke udsigt til flere anholdelser. Nu mener vi at have hele gruppen, siger Søren Ravn-Nielsen til Ritzau.
De grove røverier er begået i perioden fra 3. august til 2. oktober mod supermarkeder i Faxe Ladeplads, Karise, Ørslev, Terslev, Store Heddinge, Lellinge og Rønnede
Kommentarer