Faxe Ladeplads

Nu kommer konsekvenserne af den vedtagne skolestruktur!

debat_logo

Debat: Efter få år hvor rigtig mange forældre til børn i kommende 0. og 7. klasse, har gået og frygtet for hvem der nu blev ” sorteper” under klasseoptimeringsprocessen, har ” centralisterne” nu fået deres vilje!

Indsendt af Lars  Christensen , medlem af Enhedslisten. Gartnervej 13 Faxe Ladeplads.

Skolebestyrelsen har kapituleret, og foreslår nu at hele Midtskolens overbygning samles i Haslev. De tre scenarier man i dagspressen, det ene være end det andet, kan se har været i spil, er nu endt med dette ønske stilet til politikerne.

Læs også: Midtskolen truet af overflytning af overbygning

Derfor disse spørgsmål til politikerne.

Tror I dette vil give øget tilflytning til alle bysamfund?

Tror I dette vil kunne fastholde børn i folkets skole?

Hvorfor har det ikke været et scenarie for skolebestyrelsen, at se på hvordan reglen om holddeling kunne bruges. Den nye folkeskolereform giver jo netop i høj grad mulighed for dette!

Hvorfor skal al undervisning altid defineres ud fra tankesættet, om at 1 lærer skal “bures” inde i 1 lokale, med 1 årgang. ( Det jo sådan alle regnearkene forudsætter.

Kunne man ikke bare i noget af tiden undervise på tværs af årgangene?

Lærerne arbejder jo i forvejen i teams. Og hvis byrådet så gav bedre tid til lærernes forberedelse, ville man skabe gode undervisningsmiljøer!

Tør byrådet gøre op med gammel tænkning og sikre alle større bysamfund i kommunen en fremtid.

Kommentarer