Haslev

Nu også akupunktur i Matas hver tirsdag

Haslev: Siden august 2011 har det hver tirsdag været muligt få zoneterapi og massage i Matas i Haslev

Bente Kragh Ingvorsen fra Klinik Zone har siden august 2011 hver tirsdag tilbudt zoneterapi og massage i Matas i Haslev.

Nu bliver der mere at vælge imellem fordi Bente Kragh Ingvorsen fra Klinik Zone for Sundhed og Jeanne Brandt Jensen fra Jeannes Akupunktur og Helseklinik har indgået et spændende samarbejde. Det betyder at begge behandlere er at finde hver tirsdag i Matas i Haslev. De to behandlere er enige om, at klienten skal være i centrum og resultatet er det vigtigste.

– Hvis min behandling ikke har det ønskede resultat, tøver jeg ikke med at henvise til en anden behandlingsform. At jeg nu har Jeanne både som sparringspartner og en super dygtig akupunktør ”lige om hjørnet”, tror jeg, der kan komme et rigtig spændende samarbejde ud af, siger Bente Kragh Ingvorsen fra Klinik Zone for Sundhed.

– Jeg glæder mig meget. Vi har begge et højt fagligt niveau og vil på sigt tilbyde behandlinger eventuelt med en kombination af både akupunktur og zoneterapi, siger Jeanne Brandt Jensen fra Jeannes Akupunktur og Helseklinik

– Vi tilbyder begge massage, men er ikke så bange for at vi nu bliver hinandens konkurrenter. Vi er forskellige i vores måde at give massage på og vores klienter har forskellig opfattelse af, hvad god massage er, så der skal nok være plads til os begge to, er de to behandlere enige om.

De frygter ikke, at de to behandlingsformer udkonkurrerer hinanden men snarere vil styrke interessen for alternative behandlingsformer i det hele taget.

De to erfarne behandlere driver hver især klinik fra deres respektive privatadresser på ugens øvrige dage. Desuden tilbydes behandlinger i virksomheder efter aftale.

Man bestiller tid – både til tirsdage og øvrige dage hos: Klinik Zone for Sundhed i Dalby på telefon 2281 7275 eller Jeannes Akupunktur og Helse i Terslev på telefon 2426 6324.

Kommentarer