Rønnede

Nu også tilfælde af livsfarlig bil-hærværk i Rønnede

Rønnede: En af vores læsere har idag været udsat for livsfarlig hærværk på sin bil imens den holdt parkeret udenfor Rønnede.

Faxe.nu har onsdag aften været i forbindelse med en af vores lokale læsere, som onsdag formiddag opdagede at nogen havde løsnet alle fire bolte på den ene af bilens fælge.

Bilen, som holdt parkeret på pendlerparkeringen ved P2 Møbler ude ved Sydmotorvejen, blev i formiddags udsat for direkte livsfarligt hærværk, som heldigvis hurtigt blev opdaget af bilens ejer inden noget gik helt galt.

Forholdet er anmeldt til Sydsjællands & Lolland Falsters Politi, som her til aften ikke havde kendskab til tidligere anmeldelser af samme karakter, men kunne oplyse til Faxe.nu at det var en form for hærværk som foregik rigtig mange steder i Danmark og nu desværre også er nået til vores lokalområde.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer