Nu starter den nye sæson snart i Faxe Musik Cafe

Faxe: Den nye sæson med Faxe Musik Cafe starter op igen på torsdag på Faxe Vandrerhjem

Faxe Musik Café giver amatør kunstnere inden for rytmisk musik, mulighed for at prøve deres kunnen af foran et veloplagt og friskt publikum. ”Brusebads-sangere” der har lyst til at give et par numre, kan få hjælp af cafeens husband. Bands, der prøver at slå i gennem kan ”øve” sig i at spille fpr et publikum. Alt inden for rytmisk musik er velkomment på scenen den anden torsdag i hver måned resten af året 2012.

Bag Faxe Musik Café står Hans Brewaeys, Henrik N. Nielsen og Kazzie Ørbæk, der også udgør husbandet, samt en skøn pige som vokalist – der også hjælper hvis nogen på scenen har brug for en korpige.

Man kan læse meget mere på hjemmesiden.

Entreen på 40 kroner dækker Koda-afgifter samt transportudgifter til musikerne.

Faxe Musik Café er stadig kun tænkt som et kulturelt indslag i hverdagen, som ingen tjener noget på. Alt hvad der laves og arrangeres gøres frivilligt og med stor glæde og godt humør.

Den nye sæson med Faxe Musik Cafe starter op igen torsdag den 13. september 2012 klokken 19.30 på Faxe Vandrerhjem, Østervej 4, 4640 Faxe

Faxe Musik Cafe kalender:

  • Torsdag den 11. oktober 2012 kl. 19.30
  • Torsdag den 8. november 2012 kl. 19.30
  • Torsdag den 13. december 2012 kl. 19.30

Kommentarer