Rønnede

Ny ballade i Business Faxe

I april måned fik Business Faxe en ny bestyrelse efter længere tids uro i foreningen. Men uroen fortsætter. To medlemmer af den nyvalgte bestyrelse har allerede trukket sig.

Kloakmester Tonny Nissen, der i april måned blev valgt som nu næstformand i Business Faxes bestyrelse, har allerede trukket sig igen. Det skriver Sjællandske.

Derudover har nyvalgte Morten Haupt-Hansen valgt at trække sig. Han har ingen kommentarer til hvorfor.

Læs også: Helt ny bestyrelse for Business Faxe

Men Tonny Nissen lægger ikke skul på hvorfor han har valgt at trække stikket.

– Jeg har et grundlæggende princip, der er evig gyldigt, og det er, at man er ærlig, og at aftaler bliver overholdt. Det er ikke sket i forbindelse med den nye bestyrelse, og derfor har jeg valgt at trække mig, siger den nu tidligere næstformand i Business Faxes bestyrelse, Tonny Nissen til Sjællandske.

Tonny Nissen ønsker blandt andet at sandheden om fyringen af direktør Henrik Beckwith skal frem.

Læs også: Business Faxe skal have ny direktør – igen

– Jeg kan ikke leve med, at vi står frem og siger, at nu er vi ærlige, og at sandheden skal frem, og at formanden derefter går ud og siger noget usandt i pressen. Formanden melder uden vores samtykke ud, at vi har været tilfredse med direktørens arbejde, selvom det modsatte er tilfældet. Der er nogle helt særlige bevæggrunde for, at vi har afsat direktøren, og når vi som bestyrelse bliver enige om, at nu skal vi være ærlige, så bliver vi nødt til at melde sandheden ud, siger Tonny Nissen.

Sjællandske har konfronteret bestyrelsesformand Sten Corfix Jensen med Tonny Nissens kritik, men han havde ingen kommentarer.

Kommentarer