Faxe Ladeplads

Ny billetautomat opstillet i Faxe Ladeplads

Privatfoto

Mere end to år og to måneder er der gået siden der blev begået hærværk mod billetautomaten på stationen i Faxe Ladeplads Store Heddinge midt i januar 2016 – nu er der endelig kommet en ny billetautomat.

Nu er der endelig kommet en anden billetautomat i Faxe Ladeplads til erstatning for den blev udsat for hærværk natten mellem onsdag den 13. og torsdag den 14. januar 2016.

Det viste sig at billetautomaten ikke kunne repareres, så Movia bestilte en ny hos den udenlandske leverandør, der dog i første omgang ikke ville sætte en produktion i gang for blot nogle få automater.

Læs også: Billetautomaten i Faxe Ladeplads er blevet smadret

Siden da har Movia flere gange lovet, at der var en ny billetautomat på vej, senest i august måned sidste år.

I sommeren 2016 lykkedes det at Movia at koble sig på en større ordre hos fabrikken sammen med DSB og Nordjyske Privatbaner. Men leveringen blev forsinket, da én af leverandørerne af det indre maskineri i automaterne gik i betalingsstandsning.

Gerningsmanden ikke fundet

På trods af at stationsområdet er videoovervåget er det ikke lykkedes at finde gerningsmanden, til hærværket på billetautomaten, der har en værdi på 250.000 kroner. Så regningen for den ny automat havner hos passagererne.

Ikke den eneste

Østbanens passagerer i Faxe Ladeplads har ikke været alene om at undvære en billetautomat i årevis. Billetautomaten i Store Heddinge blev også udsat for hærværk tilbage i januar 2016. Også her er overvågningsvideoer fra gerningstidspunktet, tirsdag den 5. januar 2016 overdraget til politiet, som heller ikke her har fundet en gerningsmand.

Læs også: Ny billetautomat opstillet i Store Heddinge

Torsdag den 22. marts ankom der en erstatningsautomat til Store Heddinge. Men ifølge Dagbladet er det ikke den endelig automat, men en brugt som Movia har lånt af DSB. Det viste sig nemlig at der var softwarefejl på den, som Movia har modtaget fra leverandøren. Det vides ikke om den ny automat i Faxe Ladeplads ligeledes er en Movia har lånt af DSB.

Kommentarer