Samfund

Ny butik for de kreative nørder er åbnet på Præstøvej i Faxe

butikrosen-butik

Faxe: På Præstøvej 71 i Faxe er der åbnet en spændende butik med lidt af hvert for de kreative nørder, som gør sig i blandt andet flotte perler og farverigt papir.

Jan O. Nielsen og de øvrige beboere på adressen Præstøvej 71 i Faxe kan meget mere end at danne et bofælleskab omkring IT. Beboerne har for ganske kort tid siden indrettet den ene ende af det store bygningskompleks til en lille butik, som bugner af spændende varer for den kreative sjæl, som ønsker at udvikle den indre hobbynørd.

Er man f.eks. til flotte perler eller farverig papir og karton, så behøver man ikke fremover at forlade Faxe eller shoppe på nettet for at finde materialerne til at pleje sin hobby, men blot lægge vejen ned forbi Butik Rosen på Præstøvej 71 i Faxe, hvor man finder et enormt stort udvalg af hobbyartikler og Butik Rosen åbner hver dag klokken 10 og har åbent mandag til fredag indtil klokken 18 og i weekenden indtil klokken 16.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer