Ny cheftræner for Faxe Boldklubs førstehold

Fodbold: Faxe Boldklubs cheftræner har valgt at stoppe efter at han, i går søndag, kunne aflevere holdet på en 3. plads i serie 2.
Faxe Boldklubs cheftræner, Palle Andersen, har valgt at stoppe efter at han i går kunne slutte sæsonen af med en 3. plads til Faxe´s serie 2- mandskab.
Palle Andersen, der tiltrådte som træner for Faxe Boldklubs førstehold kort før forårssæsonen, har formået at vende et nedrykningstruet mandskab i bunden af serie 2 til i går at sikre sig 3. plads, med 21 point, og 5 sejre i træk i de sidste 5 kampe.
Læs også: Faxe sikrede sig tredjepladsen i serie 2
– Da Palle tiltrådte i foråret var snakken om en oprykning noget der lå langt ude i fremtiden. Ved hårdt fysisk arbejde og en tro på at tingene kan lykkes, fik han spillerne til nærmest at kunne gå på vandet, skriver Faxe Boldklub på deres hjemmeside.
Faxe Boldklub vendte med 10 sejre i foråret og kun et enkelt nederlag en nedrykningstrussel til en solid placering i toppen af serie 2.
Ny cheftræner for klubbens 1. hold, bliver holdets assistent træner Dennis Nielsen, der overtager jobbet fra det nye år.
Dennis Nielsen har selv tidligere spillet i klubben fra efteråret 07 til sommeren 09, og har siden efteråret været assistent træner.
Kommentarer