Ny formand for DI Sydsjælland
Faxe: Direktør Klaus Christensen fra Haribo Lakrids A/S har overtaget formandsstolen i DI Sydsjælland.
DI Sydsjælland har fået ny formand. Efter fire år i DI Sydsjællands bestyrelse har direktør Klaus Christensen fra Haribo Lakrids A/S overtaget formandsstolen.
Klaus Christensen er oprindeligt bankuddannet og har arbejdet i den finansielle sektor i en årrække. De seneste 15 år har han været direktør i Haribo Lakrids A/S, hvor han blandt andet har været med til at udvikle Haribo fra en gammeldags virksomhed til en topmoderne og markedsførende virksomhed på nordisk plan.
Klaus Christensen afløser adm. direktør i Liselund Fontænen A/S Hans Steffen Steffensen på formandsposten. Hans Steffen Steffensen fortsætter arbejdet for DI Sydsjælland som menigt medlem af bestyrelsen.
DI Sydsjælland er DI’s regionale forening i Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns kommuner og har 236 medlemsvirksomheder.
Kommentarer