Faxe by

Ny forpagter af Faxe Hallernes Cafeteria fra 1. september

Faxe: Poul Ravnholdt fra Hellested har forpagtet Faxe Hallernes Cafeteria fra den 1. september.

Fra den 1. september hedder forpagteren af Faxe Hallernes Cafeteria Poul Ravnholt. Den 61-årige kok og forretningsmand fra Hellested havde egentlig besluttet sig for at trappe ned efter et langt arbejdsliv som indehaver af et cateringfirma og som kok, køkkenchef og restauratør på en lang række hoteller og restauranter. Men sådan skulle de ikke gå.

I pinsen åbnede Poul Ravnholdt fra Hellested et nyt spisested Helt i Fisk på Rødvig Havn. Det nye spisested hører til i en stor blå hal, der hører til Rødvig Skibs- og Bådebyggeri på fiskerihavnen i Rødvig. Den store hal er rustikt indrettet og blandt andet dekoreret med gamle navneskilte fra skibe. Desuden er der en fantastisk udsigt over hele havnen.

Men hallen er ikke isoleret, så Poul kan ikke holde åbent, når det bliver koldt i vejret. Poul har derfor allerede nu lagt planer for, hvad han skal lave, når restauranten holder vinterlukket.

– Fra første september har jeg forpagtet Faxe Hallerne. De har et kanonflot køkken, jeg kan bruge til diner-transportable. Så kan jeg tage to-tre af mine gode medarbejdere med og bibeholde dem i arbejde i vinter, så jeg ikke til næste år skal til at begynde forfra, fortæller Poul Poul Ravnholdt.

Poul Ravnholdt overtager forpagtningen efter Pia Dagilan, der udover cafeteriadriften også har drevet cateringsvirksomhed fra hallernes køkken. Inden Pia kom til Faxe Hallerne den 1. september 2011 drev hun Købmandskroen i Faxe.

Kommentarer