Ny Geocache i Haslev frigivet med succes

Haslev: Skudåret blev markeret med Geocacheevent 290212 hos FDF Haslev i går onsdag den 29. februar
For det første frigav FDF Haslev en ny geocache i Haslev by, hvor der nu i selve byen er etableret 4 caches. Den nye cache kan findes på: N 55° 19.185 E 011° 58.213, med cachenavnet FDF Haslev: GC3DGN0. 5 geocachere fandt FDF Haslevs nye geocache på frigivelsesdagen og Nørballe var den første.
Samtidigt afholdt FDF Haslev Geocacheevent 290212. 9 friske FDF’ere fra Haslev mødes på Lysholm Alle i går aftes, for at deltage i deres første Multi Geocache Event arrangeret af FHF i Haslev. Baggrunden for denne lokale geocachevent, var skudåret, hvor datoen d. 29. februar undtagelsesvis fremtræder i kalenderen.
Læs også: FDF Haslev Geocacheevent 290212
FDF’erne indtastede eventens start koordinater, og begav sig forventningfulde på jagt efter aftenens første cache. Efter en kort gåtur nærmer den lille gruppe FDF’ere sig Bækhytten, hvor Mette Rosenkranzs (pigespejderne fra DDS) holder til. Den første cache var hurtigt fundet. De nye koordinater blev indtastet og jagten på geocaches fortsatte.
Aftenens geocachevent bragte de 9 FDF’ere rundt i en stor del af Haslev by: Oxehytten (KFUM-spejderne), Enghytten (De blå Haslevspejdere), Skovbrynet (De Grønne pigespejdere) og til sidst F-Huset, hvor FDF’erne selv holder til.
Efter små 5 kvarter var geocacheventen gennemført, og de 9 FDF’ere havde en rigtig hyggelig aften sammen. De håber at de sammen med andre geocachere har været med til at slå rekorden fra d. 10.10.10, hvor 78.313 geocachere fra hele verden fandt en cache.
FDF Haslev håber at rigtig mange geocachere får glæde af den nye geocache.
Kommentarer