Haslev

Ny it-chef hos Faxe Kommune vækker opsigt

Faxe Kommune: It-fagcenterchef i Faxe Kommune bliver erstattet af en tidligere kommunaldirektørI forbindelse med en omstrukturering i kommunen, hvor antallet af chefstillinger er blevet skåret, bliver it-chef i Faxe Kommune Torben Ravn Jespersen erstattet med Guldborgsund Kommunes tidligere kommunaldirektør Ib Østergaard.

Direktør Thomas Eriksen erkender overfor Computerworld, at det er ”opsigtsvækkende” at hyre en tidligere kommunaldirektør til en it-chefstilling, men Ib Østergårds profil var den rette.

It-afdelingen skal fremover, udover it-driftsopgaver også stå for social it, GIS og it-udvikling samt digitalisering i bredere forstand. Afdelingen går derfor fra 13 til 25 ansatte.

Mens Ib Østergård var kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, blev kommunen nærmest verdenskendt for en stribe selvbetjeningsløsninger til borgerne, som de vandt flere priser for, blandt andet i USA.

59-årige Ib Østergaard, der oprindeligt er læreruddannet, blev dog fyret fra Guldborgsund Kommune i december 2011 som følge af samarbejdsvanskeligheder.

Kommentarer