Ny Kampagne i Regionstoget: SporRespekt
Faxe Ladeplads: Med kampagnen SporRespekt vil Regionstog sætte fokus på at man aldrig skal tage chancer ved togsporene
Manglende respekt for advarselssignaler og kørende tog medfører at der i gennemsnit hver anden dag opstår en såkaldt ”tæt på” situation på de danske jernbaner. Derfor sætter bl.a. det lokale Regionstog nu fokus på problemerne med kampagnen SporRespekt.
Kampagnen omfatter skolebesøg og uddeling af kampagnemateriale i Regionstogene samt ”Stol aldrig på Superhelte” film på TV og hjemmesiden Sporrespekt.dk
Det er især ved overkørsler/overgange, på perroner og når der skal skydes genvej, at risikoen lurer. Desværre er der sjældent en superhelt i nærheden, og derfor skal alle holde øjnene åbne og respektere sporet.
Det gælder ikke mindst de voksne, der er rollemodeller for børnene.
Kommentarer