Ny klatreklub træner hos FDF Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/02/fdf_klatrerum_1-620x316.jpg)
Haslev: Haslev Klatre & Boulder Laug har indgået en samarbejdsaftale med FDF Haslev om spejdernes klatrebaner.
Mandag den 16. februar boulder Haslev Klatre & Boulder Laug i F-Huset for første gang.
Haslev Klatre & Boulder Laug er en lille gruppe voksne, der alle har et brændende ønske om at udvikle deres boulder- & klatrefærdigheder i et hyggeligt uformelt fællesskab. De er derfor indgået i et samarbejde med FDF Haslev om at benytte deres helt fantastiske klatre- & boulderfaciliteter.
I efterårs- og vinterhalvåret vil lauget benytte FDF Haslevs fuldstændig nye boulderrum med cirka 80 m² bouldervæg- og loft samt en højde på mellem 2 og 3 meter. Der er 550 greb fordelt på mere end 20 ruter med forskellige sværhedsgrad og udfordringer. Bouldering er klatring uden topsikring og sele, det handler om smidighed, styrke, balance og elegance på væggenes mange forskellige udfordringer.
I forårs- og sommerhalvåret vil klatreklubben sig udfordre af FDF Haslevs 9 meter høje klatretårn med cirka 100 m² klatreflade. Der er 600 greb fordelt på 16-17 ruter med forskellige sværhedsgrad og udfordringer. På tårnet klatres med topsikring og sele. Her handler det ligeledes om smidighed, styrke, balance og elegance når ruterne angribes….
Kig forbi F-Huset på Bregentvedvej mandag den 16. februar, hvis du er blevet nysgerrig, er mellem 15 og 87½ år og har lyst til at udfordre dig selv.
Interesserede der vil vide mere kan kontakte tovholder og kredsleder i FDF Haslev, Kjeld Nielsen, på telefon 2476 1311 eller e-mail kn2@fdf.dk
HKBL vil fremover hver mandag aften mellem klokken 19:00 og 21:00 boltre sig i FDF Haslevs nye boulderrum i F-Huset på Bregentvedvej 42.
Kommentarer