Ny ledelsesstruktur i kommunen

Faxe Kommune: Den nye ledelsesstruktur efter Henrik Græsdal’s snarlige fratrædelse er nu på plads
På det forrige byrådsmøde blev det besluttet, at gå videre med planerne om at slanke ledelsen, ved bl.a. at spare en direktørstilling væk.
I mellemtiden har Henrik Græsdal, som tidligere omtalt, har valgt at opsige sin stilling virkning fra 1. november, for at blive kommunaldirektør i Haderslev.
Byrådet har derfor fastlagt, hvem der har ansvaret for de opgaver Henrik Græsdal har varetaget, fra det tidspunkt han fratræder til den nye organisation er på plads. Af praktiske årsager sker overdragelsen af ansvaret i praksis fra 1. oktober
Direktionen fremover består af kommunaldirektør Ole Møller, og de tre fagdirektører Kirsten Jacobsen, Eik Møller og Thomas Eriksen.
Thomas Eriksen og Eik Møller varetager deres hidtidige områder.
Kommunaldirektør Ole Møller varetager sine hidtidige områder. I tillæg hertil varetager han den samlede direktørbetjening af Erhvervs- og Kulturudvalget samt ledelsesansvaret for afdelingerne Økonomi og Personale.
Fagdirektør Kirsten Jacobsen varetager sine hidtidige områder, idet hun dog afgiver direktørbetjening af Erhvervs- og Kulturudvalget. Hun overtager den politiske betjening af Social- og Sundhedsudvalget, samt ledelsesansvaret for Ældrepleje, Sundhed og det tilhørende sekretariat.
Kommentarer