Haslev

Ny lokalhistorisk roman udgives på fredag

kathe_berger_stark

Haslev: Der er boglancering af Kathe Berger Starks debutroman på Sydøstsjællands Idrætsefterskole på fredag

Fredag den 15. november holder Kathe Berger Stark og Forlaget Stark reception, i anledning af udgivelsen af en lokalhistorisk debutroman “I faderens skygge”, på Sydøstsjællands Idrætsefterskole

”I faderens skygge” udspiller sig i og omkring Præstø, men også i byer som Haslev, Ringsted, Næstved, Roskilde, Vordingborg, Præstø, Bårse, Skibinge og Beldringe på reformationens tid. Den historiske roman er skrevet af Kathe Berger Stark, der underviser på Sydøstsjællands Idrætsefterskole i Haslev.

Romanen følger den fiktive greve, Johan af Stackholm, som ødelægger alt omkring sig. Han voldtager, torturerer og misbruger alle i en sådan grad, at selv hans egne børn frygter ham og lever i konstant angst. Greven beskrives som en mand, som uden anger voldtager, torturerer og misbruger for at opnå sine mål, og fra start af vil læseren gætte med på, hvem af grevens tre børn, der ender med at slå faderen ihjel.

Romanen tegner et smukt historisk billede af tiden, og læseren kommer gennem karakterernes øjne tæt på det Stockholmske blodbad, grevens fejde, reformationen og diverse lokalhistoriske intriger. Man kan læse en teaser her.

Man kan forudbestille romanen på forlagets hjemmeside og modtage den med posten på udgivelsesdagen. Prisen er 170 kroner plus porto.

Til boglanceringen sælges bogen til en særpris på 150 kroner, og det vil være muligt at få den signeret.

Fredag den 15. november mellem klokken 15-18 holder Forlaget Stark release-reception på Sydøstsjællands Idrætsefterskole på Tingvej 30, 4690 Haslev.

Kommentarer