Velkommen til ny medarbejder på Faxe.nu
Mandag d. 4/7 var den første officielle arbejdsdag for vores nye medarbejder, Lene Thybo.
Lene vil være at finde lidt over det hele, både som reporter, skribent, fotograf og annoncesælger. Lene, der flyttede til Faxe Ladeplads i efteråret, kommer oprindelig fra Birkerød i Nordsjælland. Men da hun, grundet omstruktureringer i forbindelse med finanskrisen, mistede sit job som seniorkonsulent, havde hun pludselig mulighed for at flytte lige derhen hvor hun allerhelst ville bo. Og der var ingen tvivl om at det skulle være ude på landet.
Hun valgte Faxe Ladeplads, dels på grund af den dejlige natur der findes i området og dels fordi egnen er fuld af historie, gamle herregårde, klostre og massevis af smukke kirker. Så det første halve år er der gået rigtigt mange timer med at være turist i området. Lene har mange års erfaring med at lave hjemmesider, rejsebeskrivelser, pressemeddelelser og lignende.
Kommentarer