Ny netværk inviterer til møde på mandag

Faxe: Lokale coaches holder foredrag om muligheder og ressourcer i Bifrost på Rolleskolen på mandag
Netværk Faxe holder inspirationsmøde med titlen “muligheder og ressourcer i dig og dine omgivelser ” på Rolloskolen på mandag, den 8. Oktober.
Hvornår har du sidst smilet til din nabo – og vist ærlig interesse for andres liv?
For at kunne se andre mennesker i øjnene er vi nødt til at få øjnene op for hinanden; og os selv!
Muligheden for at få sine drømme indfriet ligger ofte lige indenfor rækkevidde. Mange gange handler det om at bruge sit potentiale, eller måske at stille sig til rådighed. Ofte handler det om, at få øjnene op for egne evner, og turde iværksætte dem.
Alle er velkomne, uden forudgående tilmelding. Man tager blot selv stolen frem, og sætter den tilbage. Man kan også vælge at bestille kaffe og kage, formeldest 5 kroner, hos charlotte@thio.dk og på den måde samtidig bebude sin ankomst.
-Formen er uhøjtidelig og aftenen er første skridt på vejen til at etablere et lokalt netværk i vores by, fortæller Lone Carlson fra Netværk faxe til Faxe.nu.
Det er det nye lokal Netværk Faxe der står som initiativtagere. Læs mere om netværket på Facebook.
Kommentarer