Karise

Ny og udvidet eftersøgning på Ganneskovvej

Tirsdag formiddag har Sydsjællands & Lolland Falsters Politi igen været massivt til stede omkring gerningstedet på Ganneskovvej udenfor Karise.

Politiets teknikere med teknisk søgeudstyr har i selskab med specialhunde idag været massivt tilstede på Ganneskovvej, hvor man har søgt efter nye spor i sagen omkring nedskydningen af labradoren Osvald for lidt over en uge siden.

Sektionsleder Ole Rasmussen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi bekræfter at man tirsdag har været massivt til stede på Ganneskovvej og at man samtidig har haft liget af labradoren Osvald til nærmere tekniske undersøgelser på Landbohøjskolen i København for at kunne komme fremtil flere informationer omkring nedskydningen af hunden. Sektionsleder Ole Rasmussen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi fortæller også at man skal igennem yderlige afhøringer i sagen i denne uge og han forventer at kunne opdatere med nyt i sagen sidst på ugen, da man netop nu afventer resultaterne af dagens efterforskningsarbejde på gerningstedet samt undersøgelsesrapporten fra Landbohøjskolen.

Mandag aften sendte Danny Hansen et åbent brev til Fødevareminister Mette Gjerskov, men da Faxe.nu havde kontakt med Danny Hansen tirsdag aften havde han endnu ikke noget nyt omkring den direkte henvendelse til Fødevareminister Mette Gjerskov, som i weekenden afbrød sin weekend for at bruge tid på at svare Danny Hansen direkte på hans første henvendelse. Danny Hansen og resten af familien er utrolig glad for den store opbakning i sagen, som indtil videre har sat godt skub i efterforskningen af sagen og har skabt stor debat flere steder på internettet, både på de mange nyhedsmediers sider men også i flere debatforums på bl.a. Facebook.

Faxe.nu følger fortsat sagen i de kommende dage og kommer straks på banen hvis der kommer afgørende nyt frem i sagen i forbindelse med Sydsjællands & Lolland Falsters massive efterforskning af sagen.

Kommentarer