Samfund

Ny radiovært og nyt program på Radio YoungFM

Faxe: Et nyt radioprogram med titlen Mindre bas med den nye radiovært Bonnie blev onsdag aften introduceret på Radio YoungFM.

Normalvis var det YoungFM’s formand Henrik Kazzie Ørbæk, som stod for aftens radioprogram i onsdags mellem 17 og 18, men halvvejs igennem udsendelsen overdrog han mikrofonen og det øvrige tekniske udstyr til den nye radiovært Bonnie Strømblad Andersen.

Mange vil kunne genkende Bonnie Strømblad Andersen for hendes mange optrædener på Faxe Musik Cafe, hvor hun har fremført flere af sine helt egne numre for et altid begejstret publikum.

Bonnie Strømblad Andersen vil fremover hver onsdag imellem 17 og 18 være radiovært for programmet Mindre bas, hvor musikken hovedsagligt vil være lige netop den slags musik, som igennem lang tid har være den drivende inspiration til Bonnie Strømblad Andersen’s egne kompositioner.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer