Karise

Ny radiovært på 2town Radio

henrik_nygaard

Karise: Den 48-årige rutinerede studievært Henrik Nygaard fra det københavnske Valby, bliver ny radiovært hos 2town Radio.

Henrik Nygaard bliver den 7. studievært på radiostationen, der har hovedsæde i Karise på Sjælland. 2town Radio, dækker danmarkskortet ganske godt med studier i Karise, Faaborg, Havdrup, Slangerup, Vejle og nu Valby.

Og der er endnu et par stykker på vej indenfor ganske kort tid, oplyser stationens leder og stifter, Alex Hansen.

Henrik Nygaard, der vender tilbage til radiomediet efter at have holdt en pause, har været med siden Danmarks Radio’s monopol blev brudt.

– Det startede kort efter at Danmarks Radios monopol blev brudt, og fortsatte i mere end fem år med utroligt mange timer brugt på en herlig “hobby” på Power FM i Karlslunde, fortæller 2town Radio’s nye studievært, Henrik Nygaard der måtte holde en pause på grund af tidsmanglel. Men han savnede helt vildt at lave radio, så nu er han tilbage.

– Min musikstil er ganske bred – forskellig musik til forskellige situationer – intet musik er dårlig musik. Jeg er både til det gode gamle, til det fra 70’erne, 80’erne og 90’erne, pop, rock, country – you name it, fortsætter den nye studievært hos 2town Radio.

– Jeg er fortsat en flittig kunde hos den lokale pladepusher, og der kommer stadig masser af fantastisk ny musik og pladesamlingen vokser stadig støt. Jeg glæder mig til at dele min musiksamling med lytterne på 2town-radio, afslutter Henrik Nygaard.

‘Musikalsk Slaraffenland’ fredage klokken 14:00

Henrik Nygaard kan foreløbigt opleves hver fredag på 2town Radio i tidsrummet 14:00 til 16:00, hvor hans nye program, der bærer titlen ‘Musikalsk Slaraffenland’ har fået fast sendetidspunkt.

Programmet genudsendes om mandagen fra klokken 21:00 til 23:00.

Man kan finde flere oplysninger om 2town Radio på stationens hjemmeside.

2town-radio_studie

Kommentarer