Rønnede

Ny struktur vil højne det faglige niveau

Rønnede: Politikere og skoleleder forventer at den nye skolestruktur vil give et højere fagligt niveau

Undervisningsministeriet har dumpet 17 danske skoler, deriblandt Møllevangskolen i Faxe.

Læs også: Ministeriet dumper Møllevangsskolen i Rønnede

– Det er noget skidt. Det er ikke rart, at blive udnævnt til en dårlig skole. Det føler jeg ikke, vi er, siger næstformanden i skolens bestyrelse, Poul-Erik Jørgensen til TV2 Øst. Han giver manglende ressourcer skylden. Han har to sønner, den ene er netop gået ud af 9. klasse, den anden går i 7. klasse.

– Det er ikke tilfredsstillende. Derfor har vi besluttet at øge budgetterne til kvalitet i folkeskolen med godt fem mio. kroner i det kommende budget, siger Knud Erik Hansen (S), borgmester i Faxe Kommune til TV2 Øst.

Læs også: Skolerne i Faxe’s karaktergennemsnit

Den nye skolestruktur, der er trådt i kraft den 31. juli 2012, betyder at der nu kun er tre skoler i kommunen.  Møllevangskolen er nu en del af Midtskolen, sammen med Bavneskolen i Dalby og Sofiendalskolen i Haslev.

Læs også: Skolestrukturen vedtaget – hvad sker der nu?

– Netop den nye struktur i Faxe, giver nogle flere muligheder. Og det giver os nogle muligheder for at komme videre, erklærer Mette Løvbjerg, leder af Midtskolen overfor TV2 Øst.

Kommentarer