Ny triathlonklub stiftes i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/08/martin_mortensen_2.jpg)
Haslev: Der afholdes stiftende generalforsamling for ny triathlon klub tirsdag den 23. august kl. 19.00 i kælderen på Haslev bibliotek
En gruppe triathlon-interesserede fra Haslev og omegn, vil med en stiftende generalforsamling tirsdag d. 23. august 2011 etablere en triathlon klub.
Gruppen repræsenterer alt fra rutinerede triathleter til motionister, og målsætningen er at danne en klub, hvor alle føler sig hjemme, og hvor der altid er plads til nye medlemmer.
Det er ikke nødvendigvis et krav, at man både svømmer, cykler og løber, man kan sagtens være med, selvom det kun er nogle af disciplinerne, man er interesseret i.
Den nedre aldersgrænse er 12 år, og der vil blive arrangeret træning specifikt til de unge, så de også kan deltage i den fantastiske sport.
Alle interesserede er meget velkomne.
Kommentarer