Haslev

Ny tvangsauktion over to ejendomme i Terslev

Fogedretten har begæret nye tvangsauktioner over de to ejendomme på Bøgenakkevej i Terslev, idet buddene ved de første auktioner var meget lave

Højeste bud på den første auktion over ejendommen på Bøgenakkevej 13 i Terslev (foto) var 561.000 kroner. Grunden er på 15.415 m².

Højeste bud på 1. auktion for parcelhuset på Bøgenakkevej 9 var 91.000 kroner.

Fogedretten begærede derefter nye tvangsauktioner over de to ejendomme.

Læs også: To ejendomme ved Terslev sendt på tvangsauktion

Bøgenakkevej 13 er en charmerende landbrugsejendom beliggende i landzone. Stuehuset på 200 m² fra år 1800 er hvidt og sort bindingsværk med stråtækt tag (foto) , delvist med termovinduer og hovedsagligt parketgulve. Huset opvarmes med oliefyr samt brændeovn.

Huset trænger til renovering/istandsættelse.

Udover stuehuset findes der 3 bygninger. Tidligere stalde på 573 m², en isoleret lade med installeret el, der er indrettet værksted, samt et brændehus på 45 m² samt nyere hundegårde. Flot udenomsområde med lille sø, frugttræer og urtehave.

Ejendomsværdien er på 1.750.000 kroner.

Den anden og sidste tvangsauktion afholdes tirsdag den 20. november klokken 11:30 ved Retten i Næstved.

Bøgenakkevej 9 beskrives som et fritliggende enfamilieshus på 140 m² opført i 1937. Ejendommen er med hvide mursten og med rødt skifertag med kraftig mosbelægning. Med termovinduer, hvoraf flere er punkteret. Desuden trædøre, malede trælofter som skaller nogle steder og delvis gulvtæpper og parketgulve. Huset opvarmes med oliefyr samt brændeovn.

Desuden carport og en tidligere lade, der trænger til genopretning, bl.a. er nogle spær faldet ned. Desuden gårdsplads og større græsareal med nogle frugttræer som have.

Ejendomsværdien er på 1.100.000 kroner. Grunden er på 4.784 m².

Den anden og sidste tvangsauktion afholdes tirsdag den 20. november klokken 11:50 ved Retten i Næstved.

Kommentarer